OM OS
49'er er en meget udstyrskrævende sport
49'er sejlads er highperformance sejlads og en meget udstyrskrævende sport. De høje hastigheder på op til 45 km/timen, som båden når op på, samt vejr og vind, slider på båden og udstyret. Hyppige reparationer og udskiftning af slidte dele, såsom sejl, mast og tovværk, er derfor noget vi bruger meget tid og mange penge på.

Styrmand Phillip Lyngbek
At sejle 49'er, som er en af de mest teknisk udfordrende bådtyper, kræver fokus, vedholdenhed og godt teamwork
Egentlig skulle jeg have gået til ridning. Men da jeg som 9-årig i en sommeraktivitet kom på vandet sammen med søspejderne i Skovshoved Havn, stod det lysende klart for mig, at jeg skulle sejle.
Det blev starten på et helt nyt liv med en masse sjove og spændende oplevelser og en rød tråd i mit liv. Jeg kan altid finde nye områder inden for sejlsporten, hvor jeg kan forbedre mig og udfordre mig selv. Alt lige fra samarbejde med andre, til at lære fra mig men også at kunne håndtere pressede situationer og konflikter. Glæden ved at være på vandet og på havnen har altid været stor, lige siden min første tur på Øresund. Det er grunden til, at jeg forsat nyder at dyrke min sport. Den definerer hvem jeg er og giver mig en særlig drivkraft, som jeg tager med mig rundt i alle andre aktiviteter i min hverdag.
Fra 2015 til 2019 gik jeg på Falkonergårdens Gymnasium med Team Danmark ordning, så jeg kunne forfølge mit mål om at blive elitesejler.

Gast Laurits Vinter
Kombinationen af den store fysiske og tekniske udfordring i 49eren appellerer stærkt til mig